Ordensregler
Ordensreglementet er vedtaget på generalforsamlingen 27. marts 2008
Reglementet har som formål, at Grundejerforeningen kan skabe et pænt og attraktivt område.
Skal det lykkes, kræver det en indsats fra alle husstande
Hundeluftning
Skal foregå, så det ikke generer de øvrige beboere og dyrelivet i området.
Fortove, veje, stier og græsrabatter skal friholdes for efterladenskaber. Besørger hundene på omtalte arealer, skal ekskrementer omgående fjernes.
Hunde skal altid være i snor
Dræbersnegle
For at holde snegletrykket nede, henstilles til alle lodsejere at foretage bekæmpelse på egen grund.
Fjern haveaffald og undgå åben kompostering, da sneglene ynder at lægge æg disse steder.
Vejarealer
Asfaltarealer og rabatter må ikke anvendes til oplæg af byggematerialer, langtidsparkering af køretøjer og henstilling af containere.
Herved opretholdes fri trafik og god oversigt for legende børn. Samtidig undgås trykmærker i asfaltbelægningen.
Græsklipning
Tænk på naboerne, før græsslåmaskinen startes.
Affald
Al henkastning af haveaffald på fællesarealerne og i søerne er forbudt.
Undgå endvidere at papir, plast og lignende kan flyve ind på områderne.